Først var der ingenting.

Ingen tanker.
Ingen følelser
Ingen form.

Der var hverken godt eller ondt
Hverken sort eller hvidt
Hverken varmt eller koldt.

Der var ingen aktivitet.
Der var ingen tid

Og det store ingenting begyndte at længes. Ikke efter noget bestemt. Blot at længes. Herefter kom ordet – den første vibration i det der før havde været ingenting. Som den første manifestation, af at ønske mere.
Det udviklede sig og udviklede sig og udviklede sig, hen over milliarder af år.

Mennesker længes. Efter mere. Ikke nødvendigvis efter noget bestemt. Bare efter mere.
Er dette virkelig alt der er, kan vi tænke? Er livet kun dette? Stå op om morgenen, faste ritualer gennem dagene, ugerne, gennem årene. Før vi går i seng igen om aftenen.

Helt tilbage i starten var vi ingenting – helt uden nogen form for form. Ingen dimension, ingen tanker, ingen lyd, farve, vibrationer. Ren væren.

Mennesker søger at skabe indenfor formens verden. Kun form. Ingen kontakt til ånd og ren væren. Og vi begynder at længes. Ikke efter noget bestemt. Blot at længes.

Også Gud fik nok af at alting lignede sig selv. Nok er nok og noget andet må prøves. Ligesom Gud udvikler sig, når Gud har behov for at fylde, være, opleve mere, så har vi grundlæggende set tilsvarende behov. Vores behov har blot modsat retning af Guds. Vi længes efter mere åndelighed, hvor Gud længes efter det manifesterede. Form, følelser, tanker, aktivitet.

På den måde, kan vi mennesker ses, som Guds manifesterede længsel. Med alle vores sorger og glæder. Succeser og fiaskoer. Smerte og nydelse. Og som Gud længes vi, for vi ved der er mere end det.

Del gerne via