Maya Fridan og det man virkelig vil

Et af mine meget markante møder med den spirituelle verden, var tilbage i 2012, hvor jeg var på påskeferie i familiens hus i Småland. Om natten drømte jeg, at jeg kørte rundt på Bornholm, hvor min familie stammer fra, i min morfars lyseblå bil af typen ’asfaltboble’. Ligegyldigt hvor jeg Maya Fridan vejskiltkørte hen, mødte jeg ved alle vejhjørner vejskilte, hvor der stod Maya Fridan.

Jeg havde hørt om navnet Maya Fridan via en af Jette Harthimmers talrige podcasts, men ikke ofret hende mere opmærksomhed end alle de andre podcasts. Det var en ret lang køretur og det var som om, at først da jeg overgav mig og sagde, ’ok, så kører jeg den vej, som skiltene viser’, at Maya Fridan skilteskoven stilnede af.

Næste morgen fandt jeg via Mayas hjemmeside ud af, at der kun kan bestilles tid hos hende via telefonen og kun 1 time om måneden. Jeg måtte derfor vente tre uger, til timen oprandt.

Ti minutter inde i telefontiden ringede jeg, men der var optaget, hvilket gentog sig ti minutter senere. Jeg besluttede derfor at jeg ville bruge den lille grønne knap på telefonen hvor der står ’Ring igen’, indtil jeg kom igennem.

Da timen var gået, regnede jeg ud, at i 40 min. havde jeg ringet til Maya hvert 8. sekund og jeg var alligevel ikke kommet igennem. Så blev jeg tosset, for det var ikke mig – mente jeg – der havde sat vejskilte alle vegne med Mayas navne på.

Jeg bor og arbejder relativt tæt på Maya, så dagen efter cyklede jeg hen forbi hendes adresse for at få en tid ad den vej. Jeg var heldig! at hun svarede dørtelefonen da jeg ringede på. Jeg forklarede hende om min drøm og at jeg åbenbart skulle mødes med hende. Hun morede sig meget over min fortælling, men fastholdt alligevel, at man kun kan få en tid hos hende i den ene times telefontid. Jeg på min side, fastholdt også at jeg absolut ville have en tid, for det gav slet ikke mening, at jeg skulle have så insisterende en drøm om netop hende og så ville hun ikke/kunne det ikke lade sig gøre, når jeg mødte hende. Til sidste gav hun sig og sagde, at jeg kunne skrive en mail og bede om at komme på en akutliste.

Jeg skrev mailen med det samme stående på hendes trappetrin, og tre uger efter ringede hun en eftermiddag og sagde, at hun havde et afbud dagen efter kl. 11. Jeg fik dermed en tid hos Maya, men jeg måtte selv vise, at det var det, jeg virkelig ville, før det lykkedes. For mig var der god læring i, at jeg selv måtte arbejde aktivt for at det skulle lykkes og at det ikke bare var bestemt ’fra oven’ at det var meningen. Kun det jeg selv lægger min energi i, det sker.

Maya sagde mange ting til mig, og som det allersidste inden jeg gik ud af døren, stak hun mig – ligesom lidt skjult, som om jeg ikke skulle lægge rigtig mærke til det – en brochure til hendes clairvoyance skole

Selvom Maya havde antydet det under samtalen, mente jeg på daværende tidspunkt bestemt ikke, at jeg var clairvoyant. Det tog mig 3 år, at tygge på det, før jeg i 2015 var til optagelsesprøve og efterfølgende startede på hendes clairvoyance skole. Sammen med de 13 andre elever, fulgte jeg et inspirerende og forandrende forløb og fik i november 2015 mit eksamensbevis som Clairvoyant Vejleder under en meget fin ceremoni, som Maya holdt for os.

Del gerne via Facebooktwittermail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.