Frøen og det halve kongerige

Silhuet frø_prinsesseFrøen, der skal kysses af prinsessen for at den kan blive til en prins og få både prinsessen og det halve kongerige, har vi alle hørt om. Jeg kom til at tænke på historien, da en god ven fortalte mig, at han forleden morgen foran sin bildør så en frø, der var så stor, grim og aggressiv i sin positur, at han næsten blev nervøs for om den ville hoppe op og bide ham. Den gamle historie indeholder meget mere, end man lige umiddelbart lægger mærke til, for frøen er et symbol på alle vores skyggesider. Alt det vi ikke bryder os om. Det vi ikke vil vise frem, som vi er flove over og kede af. Det vi ikke er stolte af og ikke har kærlighed overfor. Det er meget forskelligt hvad vi ønsker at skjuleFrø – både for os selv og over for andre. Det som den ene er flov over, kan den anden være stolt af og slet ikke forstå, at det skulle være noget der skal skjules.

Historien indeholde budskabet om, at når vi kysser de sider af os, som vi er flove over og ønsker at holde skjult, så kommer vi til at blomstre. Først da, gør vi brug af vores fulde potentiale. Først der bliver vi til den prins eller prinsesse vi er og kan indtage det kongerige, der er vores. Det er et meget smukt budskab.

Der er forståeligt, at netop frøen er blevetBlå frø valgt som symbol på det, som vi ikke ønsker at vise frem, for den kan se ganske grim og ulækker ud. Ikke desto mindre kan en frø også være flot og fascinerende som billedet viser.

Vi har alle vores frøer i vores indre, som indeholder potentialer vi kan komme til at gøre brug af. Kys frøerne, en efter en, og lad skyggesiderne blive belyst. Der er et kongerige til hver af os 🙂

Kys frøen

 

Del gerne via Facebooktwittermail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.